Konkurs - Vejledning til rejsekunder

 

Hvis du har købt et produkt omfattet af fondens dækning og din rejseudbyder er gået konkurs, kan du finde konkret information om, hvordan du skal forholde dig under ”Aktuelt”.

 

Herunder kan du finde information om, hvad du skal gøre, og hvordan du skal forholde dig, hvis din rejseudbyder er gået konkurs.

 

Vælg den beskrivelse, der passer bedst på din situation:

 

 

Pakkerejse - Jeg er taget afsted

 

Du skal først og fremmest holde dig opdateret her på siden under ”Aktuelt”. Her vil vi oplyse, hvad vi ved om den pågældende konkurs, og hvordan kunderne skal forholde sig.

 

Medmindre du har fået andre instrukser her på siden, skal du kontakte SOS International på telefon +45 70 10 50 50

 

Vi vil som udgangspunkt forsøge at gennemføre den planlagte rejse så godt som muligt, men der kan være tilfælde, hvor vi bliver nødt til at hente kunderne hjem før tid. Hvis du har lagt penge ud, eller din rejse afkortes, så skal du anmelde dit krav på Borger.dk. Du finder mere information i nedenstående menupunkt ”Anmeld dit krav”.

 

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på telefon 45 87 83 33 (hverdage kl. 10-15) eller skrive til os på [email protected]

 

 

Pakkerejse - Jeg er ikke kommet afsted

 

Du skal først og fremmest holde dig opdateret her på siden under ”Aktuelt”.

 

Her vil vi oplyse, hvad vi ved om den pågældende konkurs, og hvordan kunderne skal forholde sig.

 

Medmindre der oplyses andet her på siden, skal du nok desværre regne med, at din rejse ikke kan gennemføres. Derimod kan vi erstatte det beløb, du har betalt for rejsen. Du kan anmelde dit krav på Borger.dk. Du finder mere information i nedenstående menupunkt ”Anmeld dit krav”.

 

Hvis du vil vide mere omkring fondens dækning, kan du finde mere information under ”Din Dækning” og ”Spørgsmål & Svar”.

 

 

Sammensat rejsearrangement - Jeg er taget afsted

 

Du skal først og fremmest holde dig opdateret her på siden under ”Aktuelt”. Her vil vi oplyse, hvad vi ved om den pågældende konkurs, og hvordan kunderne skal forholde sig.

 

Hvis du hos den registrerede rejseudbyder har købt transport som første element af dit sammensatte arrangement, vil vi som udgangspunkt forsøge at gennemføre den planlagte hjemrejse så tæt på den oprindelige afgang som muligt. Hvis du vælger selv at arrangere hjemtransport, kan du ikke være sikker på at få udgifter hertil dækket af fonden.

 

Hvis du hos den registrerede rejseudbyder har købt andet end transport som første element af dit sammensatte arrangement, vil vi forsøge at sikre, at denne del af rejsearrangementet gennemføres.

 

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på telefon 45 87 83 33 (hverdage kl. 10-15) eller skrive til os på [email protected]

 

 

Sammensat rejsearrangement - Jeg er ikke kommet afsted

 

Du skal først og fremmest holde dig opdateret her på siden under ”Aktuelt”. Her vil vi oplyse, hvad vi ved om den pågældende konkurs, og hvordan kunderne skal forholde sig.

 

Du skal være opmærksom på, at det kun er det første element af dit sammensatte rejsearrangement, du har købt hos den konkursramte rejseudbyder, som ikke gennemføres. Den resterende del skal gennemføres som planlagt af den/de leverandør/er, du har indgået aftale med om det.

 

Vi kan kun erstatte det beløb, du har betalt for det første element af det sammensatte rejsearrangement, som er købt hos den registrerede rejseudbyder. Du kan anmelde dit krav på Borger.dk. Du finder mere information i nedenstående menupunkt ”Anmeld dit krav”.

 

Du kan ikke få erstatning for den/de del/e, der kun er videreformidlet af den registrerede rejseudbyder.

 

Hvis du vil vide mere omkring fondens dækning, kan du finde mere information under ”Din Dækning” og ”Spørgsmål & Svar”.

 

 

Flybillet - Jeg er taget afsted

 

Du skal først og fremmest holde dig opdateret her på siden under ”Aktuelt”. Her vil vi oplyse, hvad vi ved om den pågældende konkurs, og hvordan kunderne skal forholde sig.

 

Medmindre du har fået andre instrukser her på siden, skal du kontakte SOS International på telefon +45 70 10 50 50

 

Vi vil som udgangspunkt forsøge at gennemføre den planlagte hjemrejse så tæt på den oprindelige afgang som muligt. Hvis du vælger selv at arrangere hjemtransport, kan du ikke være sikker på at få udgifter hertil dækket af fonden.

 

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på telefon 45 87 83 33 (hverdage kl. 10-15) eller skrive til os på [email protected]

 

 

Flybillet - Jeg er ikke kommet afsted

 

Du skal først og fremmest holde dig opdateret her på siden under ”Aktuelt”. Her vil vi oplyse, hvad vi ved om den pågældende konkurs, og hvordan de ramte kunder skal forholde sig.

 

Medmindre der oplyses andet her på siden, skal du nok desværre regne med, at din rejse ikke kan gennemføres.

 

Vi kan muligvis erstatte dele af det beløb, du har betalt for din flybillet. Der vil som minimum være en selvrisiko på kr. 1.000 pr. person. Du kan anmelde dit krav på Borger.dk. Du finder mere information i nedenstående menupunkt ”Anmeld dit krav”.

 

Hvis du vil vide mere omkring fondens dækning, kan du finde mere information under ”Din Dækning” og ”Spørgsmål & Svar”.

 

 

Anmeld dit krav

 

Du kan anmelde dit krav til Rejsegarantifonden på Borger.dk

 

Gå til Borger.dk og log på med dit NemID.

 

Udfyld og signér erstatningsanmeldelsen på Borger.dk. Personen, der udfylder erstatningsanmeldelsen, skal være identisk med den person, fakturaen er udstedt til. Er fakturaen udstedt til flere personer, skal hver især logge ind og udfylde en erstatningsanmeldelse.

 

Der skal uploades følgende bilag med erstatningsanmeldelsen:

  • Rejsebevis: Upload dit rejsebevis/faktura/ordrebekræftelse/reservationsbevis
  • Betalingsdokumentation: Upload relevant betalingsdokumentation. Fx kontoudtog fra dit pengeinstitut. Hvis du betalte via netbank, skal der vedhæftets en detaljeret udskrift af transaktionen, hvoraf både beløbet og rejseudbyderens kontonummer fremgår.

 

For at få behandlet flest sager hurtigst muligt, opprioriteres de anmeldelser, hvor erstatningsanmeldelsen er foretaget korrekt og alle relevante bilag er vedhæftet.

 

Hvis du oplever problemer med anmeldelsen på Borger.dk, kan du downloade en erstatningsanmeldelse hér. Du skal udfylde den, printe og underskrive den, og indsende den med posten (ikke via mail).

 

 

Frister og ekspeditionstid

 

Frist for indsendelse af erstatningsanmeldelse

 

Pakkerejse: 1 år fra konkursdatoen

Sammensat rejsearrangement: 1 år fra konkursdatoen

Flybillet: 6 måneder fra konkursdatoen

 

Ekspeditionstid

 

Pakkerejse: Afhænger bl.a. af hvor mange kunder konkursen omfatter. Vi ekspederer sagerne så hurtigt som muligt efter dato for, hvornår man skulle være afrejst.

Sammensat rejsearrangement: Afhænger bl.a. af hvor mange kunder konkursen omfatter. Vi ekspederer sagerne så hurtigt som muligt efter dato for, hvornår man skulle være afrejst.

Flybillet: Som udgangspunkt minimum 6 måneder fra konkursdatoen, da de samlede krav fra alle kunder skal kunne gøres op først.