Vacansoleil Danmark ApS, Kindhestegade 3, 4700 Næstved, CVR-nr. 21247006, blev erklæret konkurs den 2. november 2023. Kurator er advokat Thomas Dahl Fredslund, Amaliegade 10, 1256 København K.

Selskabet havde været registreret i Rejsegarantifonden fra den 20. december 1999 til den 27. september 2023.

Hvis du havde købt en pakkerejse hos selskabet i den periode, hvor det var registreret i fonden, og rejsen ikke bliver gennemført på grund af konkursen, kan du anmelde dit krav til Rejsegarantifonden.

En pakkerejse er fx en rejse med både fly og feriebolig købt samtidig (dvs. på samme faktura/rejsebevis). Du skal kunne dokumentere betalingen af rejsen.

For at anmelde et krav til fonden skal du sende en erstatningsanmeldelse til os – klik her for info.