Hvad er en pakkerejse?

En pakkerejse består af minimum to af følgende rejseydelser, der som udgangspunkt skal være købt samlet eller have været udbudt til en samlet pris:

  • Transport
    • Fx fly, bus, tog, færge m.m.
  • Indkvartering
    • Fx hotel, vandrehjem, sommerhus, campinghytte m.m.
    • Hvis du skal være væk over 3 måneder – fx på udvekslings- eller sprogrejse – anses opholdet ikke som ”indkvartering”.
  • Turistydelse
    • kan være mange forskellige ting. Det afgørende er, at det er væsentligt i forhold til det samlede produkt, hvor det er kombineret med en af de tre andre.
    • Eksempler på turistmæssige ydelser, der kan være væsentlige: Billet til fodboldkamp, koncertbillet, yogakursus, jagt, dykning, greenfee til golf, skileje, liftkort
  • Billeje
    • Leje af bil, autocamper, stor motorcykel eller andre motorkøretøjer.

Hvis du er i tvivl om der er tale om en pakkerejse, så kontakt os her.

En pakkerejse der varer under 24 timer er kun omfattet af fondens dækning, hvis den indeholder indkvartering – uanset hvad prisen er.