Er det vigtigt, at min rejseudbyder er registreret?

Ja. Hvis rejseudbyderen ikke er medlem af Rejsegarantifonden, når du køber den sammensatte rejse, vil du ikke være omfattet af fondens dækning.

Hvis rejseudbyderen er medlem af Rejsegarantifonden, kan du være omfattet enten af fondens dækning eller af en udenlandsk garantiordning. Søg på rejseudbyderens navn (søg her – åbner ny fane) for info om, hvilken garantiordning din rejseudbyder har tilsluttet sig.

Det er kun den rejseudbyder, du køber det første element af, der skal være registreret i fonden.