Find din rejseudbyder

Info om EU-Dækning

Nogle rejseudbydere på listen er tilknyttet en udenlandsk rejsegarantiordning, og kunderne vil således være omfattet af ordningen i det pågældende land og ikke Rejsegarantifonden i Danmark. Klik her for mere info.

--

Søg på rejseudbyderens navn, CVR-nummer eller registreringsnummer (4 cifre, fx 0013):

Søg på: Navn CVR nummer Reg. nr

Hvorfor kan jeg ikke finde min rejseudbyder?

  • Det kan være, at du har søgt på forkert navn, eller at navnet staves på en lidt anden måde. Prøv at søg igen med færre bogstaver, eller kontakt os hér.
  • Det kan være en virksomhed, der burde være registreret i fonden, som ulovligt udbyder rejser omfattet af fondens dækning. I så fald må du meget gerne kontakte os.
  • Det kan være en virksomhed, som udbyder rejser, der ikke er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
  • Det kan være en virksomhed, som ikke skal være registreret i Rejsegarantifonden.

 

OBS!

Du er ikke omfattet af Rejsegarantifondens dækning, hvis rejseudbyderen ikke er registreret i fonden.

 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål

Formidler

En ”formidler” er en virksomhed, der har fået fuldmagt til at videresælge pakkerejser for en dansk etableret rejseudbyder, der er registreret i Rejsegarantifonden – kaldet den ”tekniske rejseudbyder”.

 

Hvis du handler med en formidler for en rejseudbyder, er du dækket på samme måde, som hvis du handler direkte med den tekniske rejseudbyder.

 

Du skal blot være opmærksom på følgende:

 

  • Formidleren skal have oplyst fonden om formidlerforholdet, så vi har noteret det. Du kan finde de formidlere, vi har noteret, ved at søge ovenfor.
  • Det skal fremgå af formidlerens udbudsmateriale (hjemmeside, katalog mv.), hvem rejsens tekniske udbyder er.
  • Den tekniske udbyders navn, CVR-nr. og reg.nr. i Rejsegarantifonden skal fremgå af din faktura fra formidleren.

EU-Dækning

Der gælder regler om rejsegaranti ved rejseudbyderens konkurs i hele EU/EØS-området, og i visse tilfælde kan man som rejsekunde være omfattet af garantiordningen i et andet EU/EØS-land og ikke i Danmark, selv om rejseudbyderen er registreret i Rejsegarantifonden.

 

Det vil være tilfældet, hvis rejseudbyderen har tilsluttet sig en rejsegarantiordning i et andet EU/EØS-land og har oplyst til os, at kunderne er omfattet af det pågældende lands rejsegarantiordning (”EU-dækning”). Når du søger på en rejseudbyder med EU-dækning vil det fremgå, i hvilket land rejseudbyderen har oplyst til os, at du vil være dækket.

 

Nedenstående rejseudbydere er formidlere (agenter) for rejseudbydere i andre EU/EØS-lande, så hvis du som kunde køber en pakkerejse hos rejseudbyderen, vil du i tilfælde af konkurs skulle søge erstatning hos den udenlandske rejsegarantiordning og ikke hos Rejsegarantifonden. Rejseudbyderne har oplyst, at kunder er dækket af garantiordningen i landene anført i oversigten herunder.

 

Reg. nr.RejseudbyderLand
1447Den Danske RejsegruppeSverige
1686Lisa!Tyskland
2231Sunweb Group ScandinaviaHolland
2318Detur Denmark ApSSverige
2652Fishing Tours v/Ask FuttrupNorge
2906Expa Rejser ApSNorge
3407Corendon International Travel B.V.Holland

 

Du bør tage kontakt til dette lands garantiordning for at sikre dig, at rejseudbyderen fortsat er tilsluttet ordningen.

 

Kontaktpunkter i EU/EØS-landene - SE LISTE HER.

Flyselskaber skal ikke være registreret

Flyselskaber skal ikke være registreret i Rejsegarantifonden. Det samme gælder rejsebureauer, der kun udbyder flybilletter.

 

  • Ved køb af en flybillet med udrejse og hjemrejse fra en dansk lufthavn, vil du automatisk være omfattet af fondens dækning.
  • Ved køb af et sammensat rejsearrangement hos et flyselskab, hvor billetten er med udrejse og hjemrejse fra en dansk lufthavn, vil du automatisk være omfattet af fondens dækning.

 

Læs mere om hvad du skal være opmærksom på ved køb af flybilletter på siden "Din dækning".