Information om Eurolines

Busselskabet Eurolines Scandinavia ApS, CVR-nr. 32141137, er gået konkurs.

 

Selskabet har solgt bustransport og var ikke registreret i Rejsegarantifonden, for transport alene er ikke omfattet af fondens dækning, med mindre der er tale om flytransport.

 

Vi har derfor desværre ikke mulighed for at hjælpe de kunder, der er kommet i klemme i konkursen.

 

Hvis du har betalt med kreditkort (fx Mastercard), kan du kontakte din bank og gøre indsigelse mod betalingen, fordi du ikke har fået den ydelse, du havde købt. Så afgør banken, om betalingen kan blive tilbageført. Hvis du i forbindelse med indsigelsen skal bruge dokumentation for, at Rejsegarantifonden ikke dækker billetter købt hos Eurolines Scandinavia ApS, kan du henvise til denne information på fondens hjemmeside.