Hero Travel & Event ApS, c/o Martin Bjerg, Nørregade 24D, 1. th., 4600 Køge, blev erklæret konkurs den 2. november 2021. Kurator er advokat Michael Serring, Bech-Bruun, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø.
Selskabet har binavnene Fanrejser ApS, Fanrejser.dk ApS, Hero Event ApS, Hero Group ApS og Hero Travel ApS.
Selskabet havde været registreret i Rejsegarantifonden fra den 11. april 2018 til den 10. maj 2021, hvor selskabets registrering i fonden blev slettet.
Hvis du før den 10. maj 2021 havde købt en pakkerejse hos selskabet, som ikke bliver gennemført på grund af konkursen, vil dit krav være omfattet af fondens dækning. Hvis selskabet aflyste rejsen på grund af Covid-19, vil det samme være gældende. Hvis du vil anmelde et krav til fonden, skal du sende en erstatningsanmeldelse til os - klik her for info.
Hvis du betalte med et betalingskort (fx Mastercard), kan du også oprette en indsigelsessag i din bank med henblik på at søge beløbet tilbageført.