Vejledning til rejseudbydere

Rejsegarantifonden har udarbejdet to detaljerede vejledninger til rejseudbyderne.

Vejledning om registrering

Den ene vejledning henvender sig særligt til rejseudbydere, der står overfor at skulle registreres i fonden eller for nylig er blevet registreret. Den omhandler praktiske forhold vedrørende registreringen og giver svar på de spørgsmål, som rejseudbyderne ofte stiller i denne forbindelse. Find vejledning om registrering under download her.

Vejledning til udbydere, der allerede er registrerede

Den anden vejledning beskriver hvilke indberetninger og betalinger, der løbende skal foretages til fonden samt reglerne for revisorerklæring og retningslinjerne for fondens tilsyn med rejseudbydernes økonomi. Find vejledning til udbydere, der allerede er registrerede under download her.

I tilfælde af konkurs

Hvis en rejseudbyder på grund af økonomiske vanskeligheder ikke kan gennemføre fremtidige rejser, skal fonden omgående kontaktes – se kontaktoplysninger her. Uden for kontortiden kan nødtelefon 20 70 83 33 kontaktes. Der vil herefter straks blive arrangeret et møde.