Pressemeddelelser

05.10.09 12:00 Alder: 2 År

Uptours ApS under konkurs

 

Uptours ApS, Toldbodgade 53, 1. sal, 1253 København K., CVR-nr. 27188710, blev den 29. september 2009 erklæret konkurs ved Sø- og Handelsrettens skifteret. Advokat Lars Brøgger, Vestergade 43, 1. sal, 5000 Odense C. er kurator i boet.

Uptours ApS blev registreret i fonden i december 2003 og solgte ungdomsrejser til Spanien og Bulgarien i skolernes sommerferie.

Uptours ApS’ registrering i fonden blev slettet i september 2008, fordi fonden ikke modtog den regnskabsmæssige opfølgning, der var pålagt selskabet. Selskabet havde herefter ikke længere tilladelse til at udbyde eller sælge rejsearrangementer omfattet af fondens dækning. Selskabet kunne derfor ikke gennemføre sæsonen 2009, og selskabets ledelse har efter det oplyste søgt at afvikle selskabet i løbet af 2009.

Fonden har ikke i forbindelse med konkursen modtaget henvendelser fra nogen kunder, der havde købt pakkerejser, og som ikke er kommet ud at rejse. Fonden er heller ikke vidende om, at andre rejsekunder (fx kunder der kun har købt bus- eller flybilletter) vil blive berørt af konkursen.

Fonden forventer således ikke at blive påført udgifter i forbindelse med konkursen.

Evt. henvendelse vedrørende denne pressemeddelelse kan ske til Birgitte Fjeldhoff, direktør - her.