Pressemeddelelser

16.03.09 12:00 Alder: 3 År

Politianmeldelse af Pink Communication ApS

 

Rejsegarantifonden har konstateret, at selskabet Pink Communication ApS med binavnet Pink Vikings Adventure ApS udbyder rejser omfattet af fondens dækning på hjemmesiden www.pinkviking.dk. Endvidere anføres det på hjemmesiden, at selskabet er registreret i rejsegarantifonden.

Pink Communication ApS er ikke registreret i fonden, og selskabet har således ikke tilladelse til at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning.

Rejsegarantifonden har derfor indgivet politianmeldelse mod Pink Communication ApS, fordi det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning uden at være registreret i fonden, og som følge heraf må der naturligvis heller ikke reklameres med, at et selskab er registreret i/medlem af rejsegarantifonden, hvis dette rent faktisk ikke er tilfældet.

De rejsearrangører, der er registreret i fonden, kan findes på fondens hjemmeside www.rejsegarantifonden.dk.

Evt. henvendelse vedrørende denne pressemeddelelse kan ske til Birgitte Fjeldhoff, direktør - her.