Pressemeddelelser

24.08.10 12:00 Alder: 1 År

Politianmeldelse af New Media Travel ApS

 

Rejsegarantifonden har konstateret, at New Media Travel ApS udbyder rejser omfattet af fondens dækning på hjemmesiden www.newmediatravel.dk

New Media Travel ApS er ikke registreret i Rejsegarantifonden.

New Media Travel ApS har anmodet om registrering i fonden, men registreringen er endnu ikke på plads, og selskabet har ikke modtaget registreringsattest. Selskabet har derfor ikke tilladelse til at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning.

Rejsegarantifonden har derfor indgivet politianmeldelse mod New Media Travel ApS, fordi det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning uden at være registreret i fonden.

De rejsearrangører, der er registreret i fonden, kan findes på fondens hjemmeside www.rejsegarantifonden.dk.

Evt. henvendelse vedrørende denne pressemeddelelse kan ske til Birgitte Fjeldhoff, direktør - her.