Pressemeddelelser

22.12.10 11:05 Alder: 1 År

Politianmeldelse af FællesRejser/SignTours

 

Rejsegarantifonden har konstateret, at Fællesrejser/SignTours, Fjordgade 21, 9000 Aalborg, har udsendt katalog for 2011, hvori der udbydes rejser omfattet af fondens dækning.


Fællesrejser/SignTours er ikke registreret i Rejsegarantifonden.

 
FællesRejser/SignTours har anmodet om registrering i fonden, men registreringen er endnu ikke på plads. Selskabet har derfor ikke tilladelse til at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning.

 
Rejsegarantifonden har derfor indgivet politianmeldelse mod Fællesrejser/SignTours, fordi det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning uden at være registreret i fonden.

 
De rejseudbydere, der er registreret i fonden, kan findes på fondens hjemmeside.