Pressemeddelelser
HJ Rejser v/Henning Jørgensen under konkurs
HJ Rejser v/Henning Jørgensen, (CVR-nr. 30015231), Irisparken 27, 7430 Ikast, er den 8. februar 2011 blevet erklæret konkurs ved skifteretten i Herning. Kurator er advokat Jørgen Hauschildt, Bech-Bruun, Frue Kirkeplads 4, 8000 Århus C.
Virksomheden havde været registeret i fonden siden november 2007.
Der er efter det oplyste ikke nogen kunder ude at rejse pt., men der er ca. 190 rejsekunder, som skulle have været på skiferie i uge 7 og 8 eller på en senere rejse. De kommer på grund af konkursen ikke af sted.
Fonden udbetaler erstatning til kunder, der har købt en pakkerejse hos HJ Rejser v/Henning Jørgensen (fx en rejse med både fly og hotel eller med både bus og hotel), samt til kunder som har tilkøbt konkursdækning i forbindelse med en flybillet til privat brug eller billeje i udlandet til privat brug.
Evt. henvendelse vedrørende denne pressemeddelelse kan ske til direktør Birgitte Fjeldhoff.

