Pressemeddelelser
22.04.10 12:00 Alder: 138 dage
Askesky
Rejsegarantifonden har desværre ikke mulighed for at hjælpe rejsekunder, der er berørt af askeskyen fra Island. Rejsegarantifondens dækning træder kun i kraft, hvis rejseudbyderen går konkurs og kundens rejse i øvrigt opfylder kravene til at være omfattet af fondens dækning.
Hvis du som kunde ikke kan få en tilfredsstillende løsning med din rejseudbyder, efter at du har klaget skriftligt til rejseudbyderen, kan du indbringe sagen for Pakkerejse-Ankenævnet, hvis du havde købt en pakkerejse, eller for Forbrugerklagenævnet, hvis du kun havde købt en flybillet.

