Registrerede rejseudbydere

Søg på: Navn CVR Nummer Reg. nr

Den fulde liste med registrerede rejseudbydere vises, hvis du trykker på 'Find' uden at skrive i søgefeltet.

(Et tip til din søgning: angiv så få detaljer som muligt - skriv fx kun de første 2 bogstaver i rejseudbyderens navn.)

For at se en oversigt over de rejseudbydere, der er blevet registreret og slettet i løbet af det seneste år, klik på knappen "Se liste" herunder.

Alle dansk etablerede rejseudbydere, som udbyder og/eller sælger pakkerejser, skal som udgangspunkt være registreret i fonden, og skal skilte med at de er registreret i fonden (dvs. at det skal stå på deres hjemmeside og i deres brochurer). En pakkerejse er beskrevet i lovens § 2 stk. 1 og er fx en rejse med både transport og indkvartering. Find hele loven under download her.

Hvis du har planer om at købe en rejse og gerne vil sikre dig, at du ikke mister dine penge, hvis rejseudbyderen skulle gå konkurs, bør du undersøge, om rejseudbyderen er registreret i fonden.

Hvis rejseudbyderen er registreret i fonden, og du køber en pakkerejse (fx både fly og hotel eller både bus og hotel), vil du være omfattet af fondens dækning, hvis rejseudbyderen skulle gå konkurs.

Hvis en virksomhed udbyder rejseydelser, og det ikke fremgår af udbudsmaterialet, at virksomheden er registreret i fonden, kan der være tale om en formidler (agent). En formidler må udbyde og sælge rejseydelser omfattet af fondens dækning, hvis virksomheden har en aftale om det med en rejseudbyder, der er registreret i fonden. I så fald skal det fremgå af udbudsmaterialet, at det er rejseudbyder, der er ansvarlig for rejseydelsen – man kalder det ”teknisk rejseudbyder”.